Formålet med selvforsvar er at få dig ud af en farlig situation så hurtigt og effektivt som muligt ved anvendelse af den mængde magt, der er proportionalt med angrebets farlighed
Det altoverskyggende formål er IKKE AT KOMME TIL SKADE, og at indlade sig i en fysisk konfrontation kan i værste fald betyde lemlæstelse og død.
Man bør således overveje, at hvis man vælger ikke at trække sig i en given situation og evt. sluge sin stolthed, og i stedet søge konfrontationen, kan det hurtigt ende med, at man står ansigt til ansigt med en knivbevæbnet person, der uden tøven vil stikke dig!
Selvforsvar er at forsvare sig selv eller 3.mand mod ude fra kommende trusler og overgreb ved afværgende/forberedende foranstaltninger som forudseenhed, flugt, talens brug eller i sidste instans nødvendig magtanvendelse.
Problemstillingen handler ofte om områder som love, psykologi, sociale restriktioner og morale m.m.
Selvforsvar er også at kende voldsmænds adfærd og psykologi, samt at kende konsekvenser af egen og andres adfærd og handlinger.
Kendskab til egen og andres kropssprog og betydningen af dette, er ligeledes meget vigtigt.
Og sidst men ikke mindst at kende afgrænsningerne i forhold til nødværgeparagraffen
Hvornår bliver ens handlinger strafbare, og hvordan kan man tydeliggøre, at man handler i selvforsvar?
Hvordan undgår man at ende i en voldelig konfrontation?
Selvforsvar handler langt fra primært om at slås, men er et meget mere komplekst aspect, der bygger på adfærd og livserfaring.
Det handler tit om evnen til effektivt og fornuftigt at tackle mennesker og konflikter, der vil hjælpe i forhold til at redde en ud af en potentiel farlig/voldelig situation.
Konfliktnedtrapning: Før en given konflikt overhovedet opstår, kan man med fordel tage flg. forholdsregler:
• Undgå udsatte steder og unødig risiko (bestemte værtshuse, dele af ”strøget” om natten, skifte fortov hvis din vej går forbi/gennem en gruppe, der virker utrygskabende).
• Undgå dårligt selskab generelt. Venner der ofte indlader sig i slagsmål kan få fatale konsekvenser for dig, hvis du er til stede.
• Optræd ikke alkoholpåvirket på ”fremmed grund”. Hvis du skal indtage alkohold, så gør det med måde og på steder, hvor du føler dig tryg og kender de tilstedeværende.
• Undgå så vidt muligt at indlade dig i skænderier med fremmede. Glid af og søg væk. Også selv om du måske taber ansigt/mister ære. Jo tidligere man kan afbryde en konflikt, des mindre er risikoen for, at den når at udvikle sig.
• Bland dig ikke i uvedkommendes slagsmål/skænderier med mindre det er højst nødvendigt. Og hvis du gør, så gør det på den rigtige måde, hvor du ikke åbenlyst vælger side og bliver en del af konflikten.
• Kend og respekter ”reglerne” for korrekt adfærd i det offentlige rum.
• Signaler respekt og ikke provokation (bl.a. ved ikke at stirre på folk jf. nedenstående).
Tre måder at ”kigge” på. Det er ofte ved almindelig øjenkontakt, at den indledende kontakt til en voldsmand foregår. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man kan undgå at bringe sig selv i en udsat position i forhold til overfald. Man kan opdele måden, vi kigger på andre mennesker, i 3 forskellige måder.
1. Stirre og vedholde øjenkontakt. Dette vil ofte virke provokerende på en potentiel voldsmand, der ofte vil blive usikker. Idet denne type person ofte har et lavt selvværd, skal personen overbevise sig selv og især andre om sit værd/styrke, og dette sker ofte ved, at de bevidst søger konflikten, som hurtigt bliver voldelig, idet det er den eneste måde, de kan manifestere sig på. Man bør altså som hovedregel undgå at stirre på folk. At vedligeholde et fast blik, når man først er kommet i kontakt med folk, er derimod en vigtig måde at signalere styrke på. Men det må ikke forveksles med den indledende kontakt, som så vidt muligt bør undgås.
2. Sænke blikket og kigge usikkert frem og tilbage. Denne måde at kigge på, er en direkte invitation til offerrollen. Det sender et tydeligt signal til voldsmanden om, at der vil være sikkerhed for succes ved et angreb på dig. Du vil derfor være disponeret for at blive offer for et overfald. Det er de samme svage signaler, som potentielle voldtægtsmænd kigger efter hos piger. Denne usikre fremtoning vil ofte blive kombineret med et lige så svagt kropssprog med hængende hoved og skuldre, samt en generel usikker kropsholdning og gang.
3. Orienter og konstater. Den mest effektive og samtidig mest afværgende måde at orientere sig på, er ved blot at kigge en enkelt gang, når man bliver opmærksom på en potentiel voldsmand. Du skal blot fortsætte dine gøremål, men samtidig være opmærksom på omgivelserne ved at lytte og ”kigge ud gennem øjenkrogene” samtidig med at du evt. kan bevæge dig væk fra aggressive personer. Denne adfærd vil ikke give voldsmanden en mulighed for at skabe en kontakt til dig og ej heller en mulighed for at læse dig (om du er stærk eller svag).
Fælles område vs. Personligt område. Det er mangel på forståelse mellem forskellene på personligt og fælles område, der ofte bidrager til mange konflikter, sårede følelser og stress.
Der er mange sociale regler (skrevne/uskrevne) om, hvordan man opfører sig på fælles område (offentlige rum, arbejdspladsen, sportsklubben, familien osv.), og det er vigtigt at kende disse regler, der ofte bygger på en god opdragelse og almindelig respekt for andre mennesker.
Mange opfører sig på fælles område, som om de befandt sig på personligt område, hvilket let kan føre til konfrontationer- også fysiske.
Hvis man derfor forsøger at undgå at råbe af folk, provokere tilbage, hvis man selv føler sig provokeret osv., vil man undgå mange potentielt farlige situationer.
Og det er her vigtigt at huske, at vi ofte misforstår andre menneskers budskaber, som vi opfatter som provokationer, mens afsenderen havde helt fredelige hensigter.
Så det er absolut de langsigtede elementer som selvkontrol, selvdisciplin, tradition og korrekt opførsel, der er de vigtigste elementer i kampkunsttræningen i forhold til selvforsvar. De er både vigtige i forhold til ikke at indlemme sig i fysiske konfrontationer/slagsmål, og i forhold til ikke at overskride de fysiske grænser for lovligt nødværge.
Hvad er forskellen på slagsmål og selvforsvar?
Flg. 3 episoder er klare eksempler på en rigtig selvforsvarssituation:
• Du angribes pludselig af 3 mænd en mørk aften ved din bil på en p-plads.
• Du bliver pludseligt overfaldet i baren på et værtshus.
• En du skændes med, trækker pludselig kniv og stikker ud efter dig.
Alle 3 episoder har flg. ting til fælles:
a) angrebet er uprovokeret og uden forudgående varsel.
b) Ingen tid til mental forberedelse, men stort element af forvirring og overraskelse.
c) Ingen eskalering fra din side, der advarer om den kommende situation.
d) Angrebet kommer ud af det blå for dig, mens din angriber er bedre forberedt.
e) Situationen drejer sig ikke om at vinde, men om at overleve.
Målet med selvforsvar er ikke at ”vinde”. At vinde forbindes med slagsmål/kamp og handler om ego, stolthed, personligt udbytte, hævn, tvang og andre motivationer for at slås.
Hvis man er indblandet på grund af ovennævnte eller bruger unødvendig magt, SÅ ER DET IKKE SELVFORSVAR!
Det tror mange, og bliver senere dømt for vold. Man kan sige, at hvis du ikke er bange for at komme til skade/tabe, så er du hverken involveret i et slagsmål eller en selvforsvars-situation.
Nej, så er du formentlig ved at overfalde nogen. Det er helt naturligt at være bange, når man pludselig bliver overfuset eller angrebet af en aggressiv person, og denne følelse af frygt er kroppens helt naturlige måde at fortælle os, at vi skal være agtpågiven og passe på. Mentale faktorer i en selvforsvars-situation.
Frygt, adrenalinpåvirkning, manglende selvtillid, etik og morale samt præstationsangst er alle faktorer, der kan spille ind og være en hindring for vores evne til at forsvare os selv i en virkelig situation.
Nogle fryser, andre tøver, men ”vågner op” og kæmper efter at have fået det første slag. Andre slår først (pga. ophidselse eller taktiske årsager), andre går amok og stopper ikke i tide.
Sidstnævnte ofte pga. hævntørst, som ligger naturligt i os mennesker, men som straffes hårdt i retssystemet.
Det er et menneskeligt instinkt enten at flygte eller kæmpe i en presset situation.
Men begynder man at kæmpe for sent, bliver man ofte nedkæmpet først.
Det store problem for mange kampkunstudøvere, der kommer i en overfaldssituation, er, at de har problemer med at anvende indlærte mønstre fra træningen, fordi miljøet i træningslokalet er så meget anderledes end på gaden.
De får ofte præstationsangst og stivner. Om man reagerer på den ene eller anden måde, ved man reelt først efter at være udsat for et rigtigt overfald. Man kan sige, at des større risiko, der er for at komme til skade, des mere vil det påvirke dine evner til at anvende indlærte mønstre fra træningen.
Det er derfor vigtigt med træning, der måske ikke lærer dig at overvinde frygten, men som i det mindste lærer dig ikke at bliver overvundet af frygten. Vis at du handler i nødværge.
Mange underviser i selvforsvar ud fra mottoet: ”I gadekamp er der ingen regler”. Forkert. Der findes utallige love og regler om gadekamp i straffeloven, politivedtægten m.m., og selv om man bør være opmærksom på, at alle disse regler heller ikke må blive hindringer i ens evne til at reagere effektivt og resolut, så skal man omvendt have for øje, at forkert indlæring let kan betyde manglende evne til at bedømme en situation og derfor komme til at bruge overdreven magt.
For medlemmer er dette Billag 7 i forhold til pensum
At blive dømt for vold, når man troede, at man blot forsvarede sig selv, kan jo få vidtrækkende konsekvenser i ens liv i form af fængselsophold, mistet arbejde, m.m. Omstændighederne lige inden en konflikt og din opførsel op til, under og efter en episode vil afgøre, hvad du senere evt. vil blive sigtet for, eller om der virkelig var tale om nødværge.
En voldssituation er kompliceret, idet det ikke handler om, hvordan du opfatter situationen, men i stedet om hvordan andre opfatter den. Her tænkes f.eks. på modparten samt vidner, der måske opfatter dig som værende den aggressive part, selv om du ikke nødvendigvis slog først.
Du vil måske også blive videofilmet af overvågningskameraer eller vidner med mobiltelefoner, som vil give et mere eller mindre tydeligt billede af, om du nu også handlede i nødværge.
Dine handlinger skal stemme ens med din påstand om nødværge. Det er derfor vigtigt, at du fra starten optræder med en defensiv tilgang til modparten, og altså forsøger at trække dig ud af konflikten- både verbalt og fysisk.
Det hjælper ikke at stå og svinge med knyttede næver og så sige, at du ikke vil slås, idet modparten vil læse dit kropssprog som truende/provokerende. Her vil åbne hænder foran kroppen/ansigtet være mere hensigtsmæssigt, da man både sender afværgende signaler, samtidig med at man dækker sig og er klar til at forsvare sig mod et pludseligt angreb.
Men at du løber, er et meget tydeligt tegn på, at du ikke er aggressoren og ikke ønsker at være en del af konflikten. Og det kan både dommeren, vidner og kameraer forholde sig til. Hvis du så bliver forfulgt og efterfølgende bliver nødt til at forsvare dig, har du i hvert fald forsøgt at komme væk uden brug af magt.
Involver dig kun med angriberen så kort tid, som det er nødvendigt for at komme væk, og anvend kun den nødvendige magt. Det er vigtigt, at du lærer dine egne grænser at kende, så du ved, hvornår folk overskrider dem. Det vil gøre din reaktionstid kortere i en evt. konflikt og du vil med god samvittighed kunne forsvare denne overskridelse bagefter. At lære disse grænser at kende, kræver selvindsigt og træning.
En god ting er derfor at træne selvforsvarstræning, hvor dine grænser netop bliver overskredet i et trygt miljø.